Faciliteter til ethvert kursus
Et godt kursus kræver gode kursusfaciliteter, og det er, hvad man kan forvente at finde på Rørvig Centret.
Rørvig Centret er en seriøs kursus- og konferencepartner, og derfor stiller vi selvfølgelig de bedste kursusfaciliteter til rådighed - dejlige undervisningslokaler til kursister og undervisere, godt udstyr, skønne omgivelser, pæne værelser samt et anerkendt køkken.
Moderne kursusfaciliteter
Alle kursuslokaler er udstyret med trådløst internet, whiteboard-tavle, flip-over, overhead-projektor, højttaleranlæg, bånd- og CD-afspiller, TV, video samt selvfølgelig computer med internetadgang.
Lægger undervisningen op til gruppearbejde, kan vi også tilbyde vores grupperum. 10 af slagsen står til rådighed for kursisterne, og de er alle ligeledes udstyret med diverse tavler og elektroniske hjælpemidler.
Rørvig Centret har desuden alt i video, som vi gerne låner ud. Vi har video, som kan afspille firmapræsentationer, og videoudstyr, som kan optage sekvenser med deltagerne, for eksempel i forbindelse med kurser i præsentationsteknik.
Fremvisning kan også ske på en fornuftig måde, da der på centret forefindes projektor til både videostorskærm og datastorskærm.
Kopimaskine stilles altid til rådighed - til enkelte kopier såvel som til massekopiering. Maskinen kan selvfølgelig op- og nedfotografere og kan ligeledes printe overheads.
Er der udstyr, der ikke er nævnt her, som er nødvendigt for afholdelsen af jeres kursus, så kontakt os og aftal nærmere. Vi er gerne behjælpelige med at fremskaffe, hvad I end måtte ønske eller have brug for, så kurset kan blive sammensat på den helt rigtige måde.
Oversigt over kursusfaciliteter:
- Whiteboard-tavle
- Flip-over
- Overhead-projektor
- Højttaleranlæg
- Bånd- og CD-afspiller
- TV og video
- Computer med internet
- Video til afspilning
- Video til optagelse
- Videokamera
- Videostorskærm og projektor
- Datastorskærm og projektor
- Kopimaskine
- Fri adgang til trådløst netværk
Øvrige faciliteter
Ud over de rent undervisningsmæssige faciliteter er Rørvig Centret også leveringsdygtig i en helt anden form for faciliteter - nemlig dem, der er behov for efter en krævende dag med koncentreret undervisning. Billard, en avis fra vores kiosk, en stille stund på en bænk i haven, en eftermiddagsøl i Postillonen, sport, havnetur eller strandtur er bare nogle af forslagene til, hvad kursisterne kan vælge at beskæftige sig med i deres fritid på Rørvig Centret.