Feriehuse

Feriehuse på Rørvig Centret

Book et ophold i et af vores dejlige feriehuse, der ligger i vores store have. I kommer til at bo midt i skønne Rørvig, tæt på skov og strand og Rørvigs hyggelige havn, hvorfra man kan tage med den lille færge over Isefjorden til Hundested. 

Vælg mellem tre kategorier af feriehuse - luksushuse, 12 personers luksushus eller vores hyggelige standard huse.

Vores standard- og luksus feriehuse har plads til 4 personer - + 1 til 2 opredninger på sovesofaen. De er alle indrettet med et kombineret køkken- og opholdsrum og to badeværelser. I køkkenet er der ovn, køleskab, kogegrej og al nødvendig service. I opholdsstuen er der spisebord, TV og sovesofa. Derudover er der to soveværelser med hver to senge. De nye har dobbeltsenge med elevation samt to badeværelser med bruseniche og toilet en-suite. Desuden er der en privat terrasse med havemøbler og liggestol, I kan slænge jer i, når vejret tillader det. Vi sørger for sengetøj og håndklæder til jer. Der er gratis WIFI på Rørvig Centret.

Vores 12 personers hus har 6 dobbeltværelser alle med eget badeværelse, stort køkken, en stue samt en stor terrasse.

 Hunde er tilladt i vores feriehuse - det koster 300,00 pr. hund. Vi skal dog vide det på forhånd, da nogle huse er dyrefrie huse - bemærk dog, at de ikke må medbringes i møblerne.

Tæt på feriehusene er der boldbane, en lille legeplads og en fælles pavillon med billard og bordfodboldspil, ligesom at der findes en bålplads til fri afbenyttelse på fællesarealerne.

Vil I ud at spise, findes der spisesteder i alle prisniveauer lige i nærheden, ligesom at der også er flere indkøbsmuligheder. Se de forskellige restauranter her

Rørvig og Odsherred er spækket med spændende seværdigheder, oplevelser og ikke mindst fantastisk natur, og vi hjælper jer hellere end gerne med gode tips til, hvad I kan besøge.

På en hyggelig spadseretur til smukke Dybesø, via en af områdets mange vandrestier, er der f.eks. god mulighed for at se nogle af egnens mange rådyr og harer helt tæt på. Eller hvad med at besøge områdets mange spændende gårdbutikker og gallerier. Læs mere om, hvad du kan opleve i Rørvig og Odsherred her

Vi har et moderne fitnessrum, med mulighed for både cardio- og styrketræning. Det er selvfølgelig inkl. i prisen for alle vores gæster.

Receptionen er i Rørvig Centrets hovedbygning og er åben mandag til fredag mellem 07.30 og 16.00 og i weekenderne efter behov.

Hvis I ønsker at booke til 5 personer i standard feriehuse eller 6 personer i luksus feriehuse, så kontakt hotellet direkte.

Ring 5991 8844 eller kontakt os her og book et ophold.