Nyhedsbrev juni 2025

Kære gæst og ven af Rørvig Centret 🌻🐚

Rosé i glasset, grillede majskolber og det salte havvand, der endelig har fået den helt rigtige temperatur. Hvor er det dejligt - sommeren er endelig landet her på Rørvig Centret. I dette nyhedsbrev kan du læse om vores spritnye hjemmeside, en oplagt hverdagsmulighed i vores feriehuse og alt det, der sker lige i nærheden denne sommer.

Læs mere om juni på Rørvig Centret👇🏼

Tirsdag er det nye fredag 🤎🌅 

Hvem siger, at du skal vente på ferien for at nyde sommeren?

Bryd hverdagen op med en overnatning i et af vores hyggelige feriehuse. I hverdagene er der endnu mere ro på.

Det er perfekt til dig, der trænger til stilhed og lidt selvforkælelse midt i en helt almindelig uge. Tag en aftentur til havnen og nyd en af de helt særlige solnedgange, som man kun kan se om sommeren 😌

Smag på sommeren 🍨🥕

På Rørvig Centret er vores husmandskost fuld af solmodne råvarer og sommerstemning. Husk at vi serverer klassikere med kærlighed og kant hver onsdag– tænk traditionelle grillretter og smagen af sommer. Alt sammen tilberedt med lokale råvarer og nydt i hyggelige omgivelser.

Bemærk, at prisen fra maj er justeret til:
165,- for hovedretten
60,- for desserten. 

Onsdag 4. juni
Bagt laks med sæsonens grønt, hollandaise og små kartofler
Huset rødgrød med fløde

Onsdag 11. juni
Langtidsstegt okse serveret med gulerødder og perleløg og kartoffelmos
Rabarber trifli

Onsdag 18. juni
Kylling Danoise med agurk salat, rabarberkompot og hvide kartofler
Citronfromage med skum og knas

Onsdag 25. juni
Grillaften som buffet
Udvalg af steg, pølser, salater, kartofler og dressinger/saucer (250,- pr. person)
Husets rødgrød med fløde

Book dit bord 🍽️



Smagsprøver ved Dansk Tang 🌿 

Kig forbi Dansk Tang og oplev, hvordan havets råvarer forvandles til små gastronomiske oplevelser. Gæster fra Fiskerikajen står klar med smagsprøver på friske fjordrejer og cremet krabbebisque – og alt kan selvfølgelig også købes med hjem.

Fiskerikajen leverer til nogle af landets bedste køkkener – og denne dag kan du smage hvorfor.

Sted: Dansk Tang, Annebergparken 28B, 4500 Nykøbing Sj
Dato & tid: Lørdag d. 14. juni 2025 kl. 10.00–17.00
Billetter: Fri entré
Læs mere: her

Sanketur i det vilde Kongsøre 🌱

Tag med på en sanselig gåtur gennem Kongsøres skov, strand og eng, hvor du lærer at genkende og bruge vilde planter og urter i madlavningen.

En naturvejleder guider dig gennem landskabet og deler ud af sin viden om alt fra smag og tekstur til anvendelse i køkkenet. Du går hjem med både viden og inspiration – og måske et par grønne ingredienser i tasken.

Sted: Kongsøre Strand, for enden af Sandskredsvej, 4500 Nykøbing Sj
Dato & tid: Fredag d. 6. juni 2025 kl. 18.00–20.00
Billetter: 300,-
Læs mere: her

Næste
Næste

Nyhedsbrev maj 2025