Nyhedsbrev oktober 2026

Oktober på Rørvig Centret: Gyldne farver & nye ansigter 🍂🤎🕯️

Kære gæst og ven af Rørvig Centret

Oktober har meldt sin ankomst med karakteristiske gyldne nuancer, sprød luft og mørke aftener, der indbyder til at trække indenfor i varmen. Her på Rørvig Centret nyder vi naturens ro og den hyggelige stemning, der langsomt sænker sig over os. Og varm kakao, selvfølgelig ☕️

Velkommen til månedens nyhedsbrev. Vi har lidt at fortælle dig 🍂
Det kan du læse mere om, lige her.
👇🏼

👩🏼‍🍳 🙎🏼‍♀️ 👩🏼‍💼 Vores mange, nye ansigter

Vi har løbet stærkt på centret henover de sidste måneder - så vi er glade for at kunne byde velkommen til en god håndfuld nye kollegaer, som du kommer til at møde på din gang her på Rørvig Centret.  

Vores dygtige konference tjener Louise, som har været hos os i et års tid, er nu rykket om i receptionen, hvor hun står klar til at tage rigtig godt imod dig. Samtidig har vi ansat søde Malou resten af året, inden hun tager hul på sin fysioterapeutuddannelse til januar 💙

I køkkenet har vi også haft glæden af at byde Yuliana varmt velkommen 👩🏼‍🍳 Hun er trådt til som barselsvikar for Yezza, der netop er blevet mor til en skøn lille pige.
Yuliana kommer oprindeligt fra Ukraine og har boet her i Nykøbing Sjælland med sin mand de sidste to år, og hun spreder allerede masser af den gode glæde blandt gryderne 🍲

Derudover tager vi i uge 42 hul på et længe ventet anlægsarbejde, når vi udvider vores parkeringsplads. Det betyder, at vi fremover kan tilbyde ca. 30 nye gode båse, så der er rigelige parkeringsmuligheder, når du lægger vejen forbi os 🚗

Vi undskylder på forhånd for de små gener, arbejdet måtte medføre undervejs 🚧

Louise

Malou

Yuliana

 Husmandskosten

Når efteråret bider lidt i kinderne, findes der intet bedre end varm, veltilberedt mad der fylder og smager helt som det skal. Hver onsdag slår vi dørene op til vores faste husmandskost, hvor vi hylder de gode, lokale råvarer og kærligheden til det klassiske håndværk.

Det er god, veltilberedt mad, der samler folk om bordet til en hyggelig aften 🍷

165,- per person
 
for hovedretten
og
65,- per person
 for desserten

Du kan booke dit bord - og det må du hellere gøre, så vi har plads til dig. 
Husmandskost kan du booke på
info@rorvig-centret.dk eller telefon 59918844
Vi har også gjort det let for dig og lagt en knap.

Book dit bord på mail eller ring ☎️

🎨 Værksteder og escape rooms 😱🧩 
Ifølge VisitOdsherreds Kalender

Selvom vi holder meget af livet på centret, er der også rigtig meget at opleve ude i vores fantastiske lokalområde. Vi har fundet et par spændende begivenheder frem til kalenderen, som du kan lade dig inspirere af.

Du kan selv læse mere om alt det, der sker i kalenderen, og du finder sikkert noget, der fanger an. 

Velkommen i Odsherred 🤗

Der er nok at opleve - kom til Rørvig Centret

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Kram fra 
Team Rørvig 

Facebook

Hjemmeside

Instagram

Næste
Næste

Nyhedsbrev september 2026